PLANNING POKER

HVORDAN SPILLER MAN PLANNING POKER?

PLANLÆGNING MED PLANNING POKER KORTENE KAN UDFØRES SÅLEDES:

  1. En opgave præsenteres af opgavestilleren. Der kan stilles spørgsmål til opgaven og detaljer kan afklares.
  2. Alle vælger nu et spillekort baseret på, hvor kompleks opgaven opfattes. Jo mere kompleks opgaven virker, jo højere kort skal der vælges.
  3. Når alle har et kort på hånden, så spilles de ud samtidigt. Således undgår man at påvirke hinandens estimater.
  4. Hvis der er “spillere”, der har stor afstand mellem deres kort, så uddyber de årsagen, så man kan fange eventuelle misforståelser. Andre kan også byde ind med deres vurdering.
  5. Spillet fortsætter, indtil man kan blive enige om et estimat, og den næste opgave kan præsenteres.

BEMÆRKNINGER

  • Den person, der præsenterer opgaven er ordstyrer og må finde ud af, hvornår diskussionen ikke længere er frugtbar.
  • Det er vigtigt, at den enkelte spiller ikke afslører hvilket kort han vil spille. Ellers kan de andre spillere let blive påvirket af det bud som en anden afslører.
  • Bemærk at kortenes værdi stiger eksponentielt. Det er fordi der i talrækken er indbygget håndtering af usikkerhed i høje estimater.
  • Ordstyreren må vurdere, hvornår det ikke længere er frugtbart at blive ved med at spille om den samme opgave. Hvis der efter 2 eller flere gennemspilninger på den samme opgave stadig er forskel på højeste og laveste, så kan man vælge at tage et gennemsnit af alle kortenes værdier og runde af til nærmeste kortværdi.